Vesten Rundt    34.950,-

26. August​ - 14. September 2019 - 20 dage.

Dette er den ultimative tur, hvis man er vild med storslået og smukt natur, og klar på fantastiske oplevelser i det vestlige USA. Vi skal på denne tur besøger 4 stater Californien, Nevada, Arizona og Utah.

Vi besøger små wild west byer, men også fantastiske Las Vegas, som turen starter og slutter i. Vi har selvfølgelig også ekstra dage i storbyerne San Francisco og Los Angeles. Vi kører på et af de bedste stykker Route 66, The Mother Road, hvor man virkelig kan leve sig ind i, hvordan vejen var i dens storhedstid. Turen byder på ørken, prærie, bjerge, skove, floder, søer, storbyer og nogle af de fedeste motorcykelveje der findes, og som virkelig nydes på ryggen af vores Harleyer. 

Naturparkerne står i kø på denne tur, vi skal besøge Grand Canyon, Painted Desert, Arches, Canyonlands, Capitol Reef, Bryce Canyon, Zion, Death Valley, Yosemite og Muir Woods. Vi kører også en tur rundt om storslåede Lake Tahoe, og en tur langs Californiens kyst ad en af verdens smukkeste veje, Highway 1.

Turens længde: ca. 4850 km

​​

Priser:​

    Motorcykelfører: 34.950,-

    Passager: 22.950,-

    Enkeltværelsestillæg: 7.300,-

Inkluderet i prisen er følgende:

  • Fly tur / retur.
  • Motorcykelleje inkl. kaskoforsikring
  • Fri km og lån af styrthjelm
  • Hotel – delt dobbeltværelse
  • Morgenmad - inklusiv
  • Daglige turbeskrivelser

  • USA kort.
  • Rejseguide på motorcykel.
  • Rejseguide i følgebil.
  • Følgebil til bagage og lignende.
  • Gratis vand og sodavand i køleboks i følgebil
  • Transport fra / til lufthavne i USA.
  • Lufthavnsafgifter.
  • Bidrag til rejsegarantifonden.
  • Informationsmøde i Danmark inden turen.
  • Obligatoriske afgifter og gebyrer.

Ikke inkluderet i prisen er følgende:​

  • Personlige forsikringer.
  • Indgange
  • Alle andre måltider udover morgenmad.
  • Benzin og olie.
  • Drikkepenge.

Der tages forbehold for ændringer i programmet og tiderne, se i øvrigt vores rejsebestemmelser.

Dag 1: Danmark – Las Vegas, Nevada.

Guiderne fra Viking Motorcycle Tours tager imod I lufthavnen I Las Vegas, og kører jer til vores hotel. Vi holder et kort info møde, og derefter afslapning og eventuelt en bid mad inden dynerne kalder.

Dag 2: Las Vegas – Kingman, Arizona - 160 km

Vi starter dagen med at hente vores motorcykler, og så starter vores rundtur i det vestlige USA. Først kører vi ud af Las Vegas til den imponerende dæmning, Hoover Dam. Efter vores stop ved Hoover Dam, kører vi gennem vilde bjerge ned til Route 66 byen Kingman, hvor vi overnatter.​

Dag 3: Kingman – Flagstaff, Arizona - 400 km

Dagen starter med at vi kører på et af de bedst bevarede stykker af Route 66, og vi gør stop ved blandt andet Hackberry General Store, og i byen Seligman. Derefter kører vi ind i bjergene til Prescott, og af fede bjergveje til byen kunstner byen Jerome, og herefter igennem  de smukke røde bjerge til den skønne by Sedona. Vi afslutter dagen i den hyggelige Route 66 by Flagstaff.​

Dag 4: Flagstaff - Page, Arizona - 330 km

Dagen i dag byder på en af de helt store naturoplevelser, Grand Canyon. Vi kører først til lufthavnen ved Grand Canyon, hvor der vil være mulighed for en helikoptertur ud over dette fantastiske natur vidunder. Vi kører herefter langs Grand Canyon, og holder flere pauser undervejs. Vi kører ned fra Grand Canyon igen, hvor vi kører igennem Painted Desert, til Horseshoe Bend, som er et imponerende sving på Colorado floden. Kort derefter kommer Page, hvor vi overnatter.

Dag 5: Page – Moab, Utah - 430 km

Vi starter dagen med at besøge endnu en imponerende dæmning, Glen Canyon Dam, som ligger lige udenfor Page. Efter Page kører vi nu ind i Indianerland, til Monument Valley. Her gør  vi flere stops ved de imponerende klipper, som man husker fra mange af de gamle westerns. Vi kører nu ind i Utah, mod byen Moab, hvor vi overnatter. Undervejs til Moab kører vi i smukt landskab, med masser af imponerende klippe formationer, hvor vi selvfølgelig holder en del pauser undervejs.

Dag 6: Moab, Utah - 100 km

Lige udenfor Moab, ligger Arches National Park, her starter vi dagen med et kik på de imponerende naturlige buer i klipperne. Efter Arches kører vi en rundtur i det smukke landskab ved Moab, og der vil være mulighed for et besøg i Canyonlands National Park og i Dead Horse Point State Park, fantastiske naturoplevelser. Vi afslutter dagen i den hyggelige bymidte i Moab, hvor vi igen skal overnatte.

Dag 7: Moab - Bryce Canyon, Utah - 430 km

Endnu en dag med fantastiske naturoplevelser venter forude. Først gennem øde ørkenområder, og derefter gennem Capitol Reef National Park, hvor vi blandt andet skal se ældgamle helleristninger. Dagen fortsætter i smukt natur gennem Grand Staircase-Escalante National Monument, inden vi ankommer til Bryce, hvor vi overnatter.

Dag 8: Bryce Canyon – Las Vegas, Nevada​-400 km

Vi starter dagen med at køre ind i Bryce Canyon National Park, hvor vi skal se solopgangen over de smukke røde klipper, en fantastisk oplevelse. Vi kører videre til endnu en super naturoplevelse, hvor vi skal køre på de mest fantastiske bjergveje gennem Zion National Park, en imponerende smuk oplevelse. Vi fortsætter til Las Vegas, hvor vi bruger resten af dagen på at se nærmere på denne skønne/skøre by, og afslutter dagen med en hyggelig middag sammen.

Dag 9: Las Vegas, Nevada

Hviledag i Las Vegas. Dagen kan bruges på en tur på The Strip, hvor man kan besøge nogle af de imponerende casinoer. Man kan også vælge at tage en tur i byens kæmpe outlet butik. Men man kan også vælge at nyde dagen ved hotellets fantastiske pool område. Der er mange muligheder i denne vilde by.

Dag 10: Las Vegas – Lone Pine, Californien - 360 km

Vores tur starter fra Las Vegas med retning mod Californien. Vi kører gennem Death Valley, som er USA's varmeste sted, hvor vi  blandt andet gør holdt ved Badwater Basin, som er det laveste punkt i USA. Efter Death Valley National Park, kører vi mod Sierra Nevada bjergene til den lille hyggelige by Lone Pine, hvor vi overnatter.

Dag 11: Lone Pine - Sonora, Californien - 380 km

Vi kører ad smukke veje, langs Sierra Nevada bjergene på den ene side, til saltsøen Mono Lake, hvor vi holder en lille pause, inden vi kører ind i noget af det smukkeste natur som USA har at byde på. Vi skal på på tur igennem Yosemite National Park, hvor vi holder mange pauser, så man rigtig kan nyde den imponerende natur. Efter Yosemite ankommer vi sidst på dagen til Sonora, hvor vi overnatter.​

Dag 12: Sonora – Reno, Nevada - 330 km

Fra Sonora kører vi i dag ad de lækreste bjergveje til den smukke sø Lake Tahoe. Vi kører rundt om søen, og nyder de fantastiske udsigtspunkter. Vi kører herefter igen ind i Nevada til spillebyen Reno, hvor vi skal overnatte på et af byens imponerende casinoer.

Dag 13: Reno – San Francisco, Californien-350 km

Vi forlader Reno og kører gennem bjergene, hvor vi holder flere pauser i flere af de gamle guldgraver byer på vejen til Sacramento, som er hovedstad i staten Californien. Turen går videre med retning mod Stillehavet, og dagen slutter i spændende San Francisco, hvor vi har 2 overnatninger.​

Dag 14: San Francisco, Californien

Hviledag i San Francisco. Vi tager på sightseeing i den spændende og smukke by, hvor vi blandt andet skal se Fishermans Wharf, Pier 39 og der vil være mulighed for en tur på fængselsøen Alcatraz. Efter frokost downtown, kører vi en tur over Golden Gate broen, og besøger Muir Woods, hvor vi tager en spadseretur mellem de gigantiske Redwood træer.

Dag 15: San Francisco - Cambria, Californien - 350 km

Vi kører fra San Francisco, og skal hele dagen køre på den fantastiske Highway 1. Vi kører langs Stillehavet på en af verdens smukkeste veje, vi holder masser af pauser, så man kan nyde de fantastiske natur scenarier, som er langs vejen. Vi holder frokost i smukke Monterey, og kører gennem byen Carmel inden vi fortsætter sydpå til byen Cambria, hvor vi overnatter.​​

Dag 16: Cambria – Los Angeles, Californien - 400 km

Vi fortsætter langs kysten, inden vi sætter kursen mod Los Angeles. På vejen besøger vi blandt andet den danske by Solvang, og kystbyen Santa Barbara. Vi tager den smukke kystvej ved Malibu, som er kendt fra et utal af amerikanske film, inden vi når det enorme byområde i Los Angeles, hvor vi har 2 overnatninger.​​

Dag 17: Los Angeles, Californien

Hviledag i Los Angeles. Vi tager på sightseeing i denne imponerende by, hvor vi blandt andet besøger: Hollywood, Beverly Hills, Santa Monica Pier og afslutter dagen ved Venice Beach, hvor der vil være mulighed for en dukkert i Stillehavet.​​

Dag 18: Los Angeles – Las Vegas, Nevada-430 km

Fra Los Angeles kører vi gennem bjergene nord for byen til Victorville, hvorfra vi kører på et stykke af The Mother Road, Route 66, til byen Barstow. Vi kører nu ind i Mojave ørkenen, hvor vi på vejen besøger spøgelsesbyen Calico. Efter Mojave ørkenen ankommer vi til Las Vegas, hvor vi siger farvel til Harleyerne, hvor guiderne sørger for transport til vores hotel. Aftenen bruger vi nok med et sidste besøg på The Strip.​​

Dag 19: Las Vegas - Danmark.​

Afrejse dag fra Las Vegas. Alt efter afrejse tidspunkt tager vi på sightseeing eller shopping. Vi kører samlet til lufthavnen og håber på en god tur hjem.​​

Dag 20: Danmark.​

Ankomst til Danmark med farvel, og vi håber vi ses igen på en af Viking Motorcycle Tours fantastiske motorcykel rejser.​​

På denne tur kan du vælge at køre på en af disse motorcykler. Hvis du har andre ønsker, kan du sende os en mail.

                     Street Glide                                                      Electra Glide Classic                                          Heritage                                                           Road King      

Viking Motorcycle Tours ApS

Fogedvej 2

7870 Roslev

Kontakt

Telefon: 71 71 36 71

Mail: info@vikingmotorcycletours.dk